-
Livsstil hos børn og unge
Der er en række faktorer, der kan påvirke, om et migræneanfald udløses. Det kan f.eks. handle om stress eller pres, sult, forstyrrelser af søvnen, støj, særlige fødevarer herunder sukker- og koffeinindtag fra f.eks. sodavand, stærkt lys eller stærke lugte f.eks. cigaretrøg eller fysisk anstrengelse. Det betyder, at vi som forældre og ikke mindst den unge kan arbejde med at justere på visse områder i livsstilen. Vores børn og unge kigger på vores adfærd og lærer af den. Ved at vise, at det er okay at passe på sig selv og stemple ud for at tage en pause, lærer vi dem,…
-
Børn og migræne
Migræne hos børn er ikke ualmindeligt og faktisk kan helt små børn ned til 1-års alderen også få migræne. Det mest almindelige er dog, at migrænen starter i alderen 5-15 år. Omkring 5-10 % af børn og unge har migræne. Inden puberteten rammer migræne flere drenge end piger, mens der sker et skift i teenageårene, så sygdommen er langt hyppigere hos pigerne. Dette skyldes først og fremmest de hormonelle forandringer omkring ægløsning og menstruation. Man mener, at et anfald kan udløses, når østrogenniveauet falder ved menstruation. Desuden spiller fedtstoffet prostaglandin også en rolle i forhold til de hormonelle anfald. Det…
-
Migræne hos gravide og ammende
Forud for din graviditet kan det være en god idé at lægge forebyggende medicin på hylden. Det er smart allerede når du planlægger graviditet, at tage en snak med lægen om al din medicin samt din livsstil.
-
Migræne og etniske minoriteter
Migræne/hyppig hovedpine rapporteres af mere end 17% af etniske danskere. Blandt mennesker af anden europæisk herkomst end dansk samt personer af mellemøstlig eller nordafrikansk baggrund, lider mere end 25% af sygdommen
-
Minoritetsstress – hvad kan der gøres?
Overvej minoritetsstress som en medvirkende årsagsforklaring på patientens sundhedsproblematik, hvad end den er somatisk eller trivselsmæssig.
-
Minoritetsstress
Teorien om minoritetsstress prøver at forklare de sociale, strukturelle og psykologiske faktorer, som bidrager til ulighed i sundhed. Minoritetsstress kan altså være med til at forklare, hvorfor udsatte og / eller marginaliserede minoritetsgrupper, ofte har dårligere fysisk og psykisk helbred end majoriteten af samfundet.
-
Kvinder der planlægger graviditet
Når du planlægger graviditet kan du i stedet arbejde med at justere dine vaner i en mere migrænevenlig retning. Det kan f.eks. handle om, at du spiser regelmæssigt, får drukket tilstrækkeligt med væske og at du så vidt muligt går i seng og står op på samme tidspunkt hver dag. Migrænehjernen elsker rutiner og du kan unde dig selv at sætte tempoet lidt ned i en periode, mens du venter dig.
-
Familier med migræne
Migræne og hovedpine er en folkesygdom, der rammer bredt. Migræne og hovedpine kan fylde meget i dagligdagen i en familie. Alt efter hvem der er ramt, hvor ofte og ikke mindst hvor hårdt.
-
Fra smerteliv til nyt liv: Nina Hvams historie
Nina Hvam har kæmpet med kronisk migræne i flere år, men hendes liv ændrede sig efter behandling for bækkensmerter, som afslørede problemer i nakken. Efter behandling med kiropraktik og laserterapi stabiliserede hendes smerteniveau sig, og migrænen blev langt mere håndterbar. I dag har Nina ikke længere kronisk migræne og har ikke taget medicin i 7 måneder, selvom hun stadig oplever daglige hovedpiner på et lavt niveau. Hendes liv er blevet lettere, og hun opfordrer andre til at kigge på hele kroppen, ikke kun hovedet, når de søger behandling for migræne.
-
Social ulighed i sundhed
Social ulighed i sundhed handler om, at der er uretfærdige systematiske forskelle i sygdomstilstand, livskvalitet, behandling og konsekvenser af sygdom mellem (grupper af) borgere i samfundet.